“Klinten”
Ca. 1800-1860 jordlod til hus i Strædet, matr. 23, der blev revet ned først i 1900tallet.
1. Første fæster var Peder Jørgensen
2. I 1831 fæstede væver Jens Christiansen huset Bisserup Byvej 33 og jordlodden matr.23. Jens Christiansen var kendt som “den hellige væver” p g a sin tilknytning til den gudelige forsamlingsbevægelse.
I 1860 overgik fæstet af jordlodden matr. nr. 23 til hans søn, væver Johs. Jensen, og svigerdatter Ane Marie Christensen. De flyttede ud på marken og byggede ejendommen. Efter Johs. Jensens død i 1868 blev enken boende på ejendommen. Fra ca. 1901 opholdt hun sig hos en datter i Fredensborg, mens sønnen Martin Jensen boede på ejendommen, indtil han 1909/10 flyttede til Bisserup Havnevej 66. Martin Jensen var formand for fiskerforeningen 1909 – 1916.
Ane Marie Christensen døde i 1914, og Martin Jensen flyttede til Korsør i 1916.
3. Christian Nielsen (Tove Borellos og Nelly Nielssons morfar og Ole Posts farfar) overtog ejendommen, som han senere købte af godset. Christian Nielsen var søn af skovløber Frans Nielsen, Kristiansholmsskoven.
4. Karl Kristian Nielsen, søn, overtog efter faderen.
5. Efter Karl Kristian Nielsens død i 1962 blev jorden solgt fra op gennem 1960erne, og ejendommen blev almindelig beboelse. Den er blevet væsentlig ombygget, men alligevel genkendelig.
6. Verner Christensen ???
7. 1969 købte Olga og Kaj Rasmussen huset.
8. 1998 solgte de til Erika Nielsen
9. 2004 Kirsten Marie Larsen og Kurt Broskov Larsen