BIS’koppen

 

 

Holsteinborgvej 224, Bisserup, 4243 Rude.   e-mail: biskoppen@outlook.dk 

Cafeen Hvad er BIS’koppen Sponsorer Se hvad du kan låne i BIS’koppen
Generalforsamlingsreferater Referat af bestyrelsesmøder Månedskalender  Hvordan bliver jeg medlem??
Tidligere aktiviteter i BIS’koppen
 Cykelstation  Repaircafe  Retningslinjer for brug af huset

Hvad sker der i BIS’koppen?

 

Lørdag den 21. december kl. 10 – 13 og 15 – 16: Kom i julestemning i BIS´koppen!

 

Videnskabsforedrag forår 2025

Foråret 2025 byder igen på livestreaming af Århus Universitets videnskabsforedrag. Foredragene begynder kl. 1900 og varer ca. 2 timer. Der er som altid offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes. Datoer og emner i foråret 2025 er følgende:

– Tirsdag d. 25-02-2025: DNA’en omkring os ved lektor i biologi og genetik Philip Francis Thomsen fra Aarhus Universitet.

– Tirsdag d. 11-03-2025: Udforskningen af Grønland – før og nu ved lektor i geoscience Vivi Kathrine Pedersen og lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet.

– Tirsdag d. 25-03-2025: Den meningsfulde hjerne ved professor i neuroscience Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og University of Oxford.

– Tirsdag d. 08-04-2025: På tur i mælkevejen igennem tid og rum ved adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist og professor i astrofysik Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.

– Tirsdag d. 29-04-2025: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden ved professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud fra Syddansk Universitet.

– Tirsdag d. 06-05-2025: Vil resistente bakterier slå os ihjel ved professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet og professor i molekylærbiologi Ditlev Egeskov Brodersen.

Tag en flyer i BIS’koppen eller Brugsen (når de kommer), følg med på hjemmesiden eller Facebook eller gå ind på ofn.au.dk, hvor du kan læse mere om foredragene.

 

I BIS´koppen arrangerer vi løbende maleriudstillinger med fortrinsvis lokale kunstnere.

Fra torsdag den 28.novenber er der udstilling af Annalisa Leonardo Pedersen’s smukke akvareller
Torsdag den 28. november kl. 14 er der fernisering
og BIS´koppen byder på et glas vin/øl/vand og chips, hvor man kan få en snak med kunstneren.
Caféen har åbent som sædvanlig fra kl. 14 – 17.

 

 

Invitation til nytårsfest i BIS’koppen den 31. december 2024Kan være et billede af champagne og fyrværkeri
Det var en stor succes sidste år, så flere af deltagerne har spurgt, om vi vil gøre det igen👏🏻
Inden du/I melder jer til, skal I vide, at vi denne gang har brug for hjælp til planlægning mm📝
Vi køber maden udefra, så det handler om borddækning, pyntning, anretning, opvask mm.
Og oprydning dagen efter 🫣🤗
Der bliver betaling for mad, bobler til nytårstalen og kl. 24 mm.
Du medbringer selv øvrige drikkevarer.
Tilmelding kan ske ved at skive en sms eller en mail til mig.
Skriv jeres navne og hvad I evt. kan/vil bidrage med og hvornår 😃 jetteelverdam@gmail.com – 23743849

 

Aviser og tidsskrifter i BIS´koppen.

Du kan nu  læse daggamle aviser og tidsskrifter i cafeens åbningstider.

Indtil videre finder du følgende på hylderne i boghjørnet i den store sal:

Dagblade:      Berlingske Tidende.     Politiken.     Information.     Sjællandske.

Tidsskrifter:

Natur&Miljø. Danmarks Naturfredningsforenings kvartårlige medlemsblad.

Motor. Forenede Danske Motorejeres medlemsblad. 9 udgivelser om året.

Ræson. Kvartårligt tidsskrift med artikler om dansk og international politik.

Tænk. Forbrugerrådet Tænks medlemsmagasin. Udkommer 8 gange om året.

 Den nyeste udgave er placeret i den skrå avisholder.

Ældre udgaver, op til 10 stk., ligger i kronologisk orden på hylderne bag tidsskriftholderne med de ældste nederst.

Vær opmærksom på, at aviserne kan være flere dage gamle og tidsskrifterne mange dage gamle, når de bliver tilgængelige i Biskoppen.

 HUSK!  Når du er færdig med at læse i de enkelte aviser/tidsskrifter, skal de lukkes med forsiden opad og placeres i kronologisk orden med de ældste nederst.

 Bestyrelsen beslutter hvilke aviser og tidsskrifter, der indgår i avisordningen.

Der tilstræbes en bred repræsentation med hensyn til politiske og faglige interesser. Ordningen administreres af bestyrelsesmedlem Bjarne Kjems

_______________________________________________________________________________________________________

Repair Cafe den første lørdag i hver måned

 

Det er bedre at reparere end at smide væk og købe nyt
Den første lørdag i hver måned har BIS’koppen en Repair Cafe 👏🏻😁.
Har du noget, du kan tænke dig at få repareret, så kom forbi mellem kl 10 og 13.
Hils på vores fixere og se om de kan hjælpe med at få netop din genstand repareret.
Det er gratis, at få repareret sine ting, men hvis der skal bruges reservedele, så må du selv skaffe det.
Vi håber, at se glade folk med ting og sager, de gerne vil have repareret.

 

Brætspilseftermiddag

v. Vivi Guldagger

Du kan af og til spille brætspil i BIS’ koppen fra kl. 14.30.

Scrabble dansk. Køb den danske udgave af brætspillet billigt

Medbring evt. dine yndlingsspil, men der også spil til rådighed.

kortspil | lex.dk – Den Store Danske

Se opslag i BIS’koppen er her på siden, når det foregår.

Glæder os til at se dig.

 

 

 

 

Strikkecafe

v. Dorrit Hansen

Vi sidder i Hestestalden.

 

Se opslag i BIS’koppen  eller ved Brugsen for datoer og tidspunkter

Vi hjælper hinanden, begyndere og øvede. Vi bytter garn og opskrifter. Kaffen kan købes.

Vi kan også klare et medlemskab af BIS’koppen, hvis du ikke allerede er medlem (100 kr. årligt).

 

 

Skriveværksted

v. Helle Mylund, Lise Rud og Bjarne Kjems.

 

Har du lyst til at skrive breve, noveller, sange, livshistorier eller andet?

Vi vil arbejde med vores egne skriveprojekter, men i fællesskab.

Tag evt. en klapsammenmad med, computer eller hvad du ellers skal bruge.

Har du spørgsmål så kom og tal med os.

Vi sidder i Bis´Koppen og skriver hver tirsdag kl. 10:00 – 13:00   

Vi kan også klare et medlemskab af BIS’koppen, hvis du ikke allerede er medlem (100 kr. årligt).