Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

FOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 15. NOVEMBER KL. 19.00

Fagre nye genetiske verden ved genforsker Jacob Giehm Mikkelsen
Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.
Læse mere og foredraget her https://ofn.au.dk/sted/
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

FOREDRAG I TORSDAGSKLUBBEN

Torsdag den 10. november 2022 kl. 14.00 vil der være foredrag i Forsamlingshuset ved sognepræst ved Snesere kirke Eva Melhof.

Eva vil fortælle om, hvordan det er at være blind og alligevel være i stand til at passe sit arbejde som præst og foredragsholder.
Et foredrag vi glæder os meget til at høre.

Husk at medbringe kaffekurv.

Ikke medlemmer er også meget velkomne, entre 25 kr.

Invitation til LUP- Brunch i BIS’koppen lørdag den 12. november mellem kl. 10 og kl.13.00

Efter flere års godt samarbejde med Rude beboerforening, lokalrådet for Ørslev og omegn, Venslev lokalråd, Glænørådet og Slagelse Kommune, kan vi nu præsentere den Lokale UdviklingsPlan, LUP’en for lokalområdet: Bisserup, Rude, Venslev, Ørslev og Glænø. Vi byder på en let brunch og præsenterer planens visionsområder: BOSÆTNING, INFRASTRUKTUR, SKOLEN, NATUREN, KULTURHISTORIEN OG FÆLLESSKABER på 6 store plancher i BIS’koppen. Planen er dynamisk, og alle kan få indflydelse på, om det er den vej, vi skal. Vi håber derfor, at du/I har tid til at komme forbi BIS’koppen, Holsteinborgvej 224, og få en snak med arbejdsudvalget og naboen. Mon du/I er enige i den udvikling i vores område, som LUP’en peger på?
Venlig hilsen Bytingets arbejdsudvalg.

Koncert i Holsteinborg Kirke

Holsteinborg Fond afholder koncert, samt uddeling af Fondsmidler i Holsteinborg Kirke onsdag 2. november 2022 kl. 16.30

Kom og få en musikalsk oplevelse ved organist Niels Rabølle med opførelse af klassisk orgelstykke, og Slagelse Musikskole ved en pianist og Cellist.

Fri adgang, alle er velkomne

Venlig hilsen Holsteinborg Fond

FOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 1. NOVEMBER KL. 19.00

Vores urolige klode ved geofysiker Bo Holm Jacobsen
Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.
Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/132f
Der er gratis adgang og drikkevarer kan købes.