Forsamlingshuset er et fantastisk hus.

Centralt i Bisserup med campingpladsen på den ene side, og multibanen på den anden side, ligger vores fantastiske forsamlingshus med fin adgang til havet.

Huset er stort, lyst, velrenoveret og praktisk udstyret med alt til fest og arrangementer.

Det bliver flittigt brugt, men der er altid ledige dage og weekender at få, og i disse Covid-19 tider har det desværre stået tomt ofte. For økonomien betyder det, at det overskud vi plejer at lave til forbedringer og nyanskaffelser, i 2020 bliver til et underskud. Det kan vi sagtens klare et enkelt år, men vi håber meget at den normale udlejning vender tilbage i 2021. Det gør den kun hvis os der bor i Bisserup sørger for at bruge huset og husker at fortælle venner og bekendte, at her har vi et fantastisk forsamlingshus.

En måde at støtte forsamlingshuset på er også at købe et andelsbevis. Det koster 500 kr. som et engangsbeløb, og man får en klækkelig rabat på lejen når man har et andelsbevis.

Hvis du vil købe et andelsbevis, eller leje forsamlingshuset, så ring til Lisbeth Højgård på Tlf. 20401443 eller skriv lisbeth@jltryk.dk

Forsamlingshusets generalforsamling afholdes tirsdag den 1. september kl. 19.30.