Her på siden finder du nyttig information og spændende artikler om vores fantastiske by.
Videnskabsforedrag i BIS’koppen
Forædlingen af mennesket – før og nu
ved zoofysiolog Tobias Wang

Foredrag i Torsdagsklubben med maleren Henrik Skorá
Mit foredrag: MUSIK, MALERI & MIRAKLER
… tro på dig selv, der er alligevel ikke andre, der gør det for dig

Foredraget handler om at skifte spor og om de forandringer, der gjorde, at jeg kunne/turde gøre det, men mest handler det om at male, og hvordan jeg har gjort det til min levevej.
Musikken er en del af min proces og indgår i foredraget ved, at jeg spiller klaver for at illustrere, hvordan jeg arbejder. Jeg kommer fra et hjem med klaver, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har haft et hjem uden klaver.
Jeg taler om, hvordan jeg blev billedkunstner, og giver mit bud på, hvad der skal til, hvis man gerne vil noget helt andet end det, man har beskæftiget sig med i de sidste mange år.
Jeg skiftede fra en chefstilling inden for salg og marketing med fuld drøn på hele tiden, til et mere stille job som billedkunstner. Det var både udfordrende og pirrende at finde ind til kernen af, hvad mit projekt var, og hvad det var, jeg gerne ville. Intentionen var, at jeg skulle sætte hastigheden lidt ned, men det faldt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig.
Jeg lagde en plan, som i sidste ende bragte mig derhen, hvor jeg gerne ville. Jeg fortæller om de både store og små forhindringer, jeg mødte, mine overvejelser og om vejen fra det lidt hæsblæsende erhvervsliv til det ofte lidt ensomme liv foran lærredet.
Selv om det egentlig er gået meget anderledes end jeg forestillede mig fra starten, så er det en vej, der på alle måder har indfriet mine forventninger. I dag betragter jeg det som et mirakel, for det lykkedes for mig.
… og miraklerne, dem kan man ikke få for mange af!
Jubilæumsreception og DANSEFEST I BISSERUP FORSAMLINGSHUS
1.noveber kl. 19.00 – 24.00

Så er det på tide at pudse danseskoene og gøre dig klar til et brag af en dansefest lørdag den 1/11-2025 i Bisserup Forsamlingshus i anledning af Bytingets 50-års jubilæum.
Musikken leveres af veloplagte Gummer Trio, som spiller danseglad musik fra dengang mange af os var unge.
Gummer Trio har mange års erfaring med at få folk på dansegulvet og har et kæmpestort repertoire: Gasolin, Beatles, Sting, Pink Floyd, Dolly Parton, Creedence Clearwater Revival, Abba, John Mogensen, Ray Charles, Rolling Stones, Shu-Bi-Dua etc. Det bliver svært at sidde stille.
Festen er gratis for Bisserups Borgere, så skriv dig på listen ved personalekontoret i Brugsen eller send en mail til janmoeldrup@gmail.com.
Der vil være salg af vin, øl og vand (med og uden alkohol) hele aftenen.
Festen starter med en jubilæumsreception kl. 19.00 hvor vi markerer Bisserup Bytings 50 års jubilæum 1975-2025 og udgivelsen af et jubilæumsskrift.
Derefter starter Dansefesten, og musikken går i gang kl. 20.00
Vi glæder os til at danse med jer.
Bisserup Bytings Arbejdsudvalg og
Bisserup Forsamlingshus Bestyrelse
Velkomstmøde for nye indbyggere i Bisserup
Søndag den 9.11.2025 – kl. 10.00 – 12.00 i Bisserup Forsamlingshus
Vi vil gerne invitere alle ”nye” indbyggere i Bisserup til et velkomstmøde, hvor du kan få noget at vide om Bisserups mange foreninger og aktiviteter.
Der vil være god tid til samtale om hvilke muligheder den enkelte har for at deltage eller skabe nyt.
Der vil være kaffe/te og rundstykker.
ALLE, der føler sig nye i Bisserup eller gerne vil have et overblik over de muligheder Bisserup byder på ER VELKOMNE.
Læs gerne https://www.bisserup.dk/aktiviteter og kontaktpersoner/ Her kan du danne dig et overblik over byens foreninger og fællesskaber
Tilmelding
Send mail til: Kirstenmoeldrup@gmail.com
Hilsen Velkomstgruppen
Jytte, Bente, Bjørg og Kirsten

Chaplinklub i BIS’koppen
| Så er det atter tid til film i Chaplinklubben
Onsdag den 15. oktober vises filmen ”Walk the Line” instrueret af James Mangold – filmen handler om sangeren Johnny Cash og hans livslange kærlighed June Carter (spillet af Joaquin Phoenix og Reese Witherspoon). Johnny gik fra at være bomuldsplukker til at være rocklegende kendt som ” The Man in Black”, et navn der symboliserer både Cashs musik og hans livsstil. Filmen vises i Biskoppen kl 19.30. Dørene åbnes kl 19.00 – og der er mulighed for at købe øl, vin og vand. Alle er velkomne – man skal blot være medlem af Biskoppen. På gensyn – filmudvalget |
![]() |
Videnskabsforedrag i BIS’koppen 7. oktober kl. 19

Havets kollaps og vejen tilbage
Videnskabsforedrag i BIS’koppen
Tirsdag d. 23-09-2025: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask ved Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning, Københavns Universitet.

Film i Chaplinklubben
![]() |
Tirsdag den 30. september vises filmen ”Sort Høst” – en dansk film fra 1993 efter en Gustav Wied roman. Filmen foregår omkring århundrede skiftet og handler om den magtsyge og selvglade godsejer Nils Uldahl-Ege, som er i gang med at køre sin herregård i sænk. Godsets underkuede frue har resigneret, og kun parrets yngste datter, Clara, tør sige sin far imod.
Filmen er optaget på Holsteinsborg. Filmen vises i Biskoppen kl 19.30. Dørene åbnes kl 19.00 – og der er mulighed for at købe øl, vin og vand. Alle er velkomne – man skal blot være medlem af biskoppen. På gensyn – filmudvalget |



