Barselsmad og ammevejledning
Ved Bytinget årsmøde 2024 stiftedes Barselsmadgruppen som en del af Bytingets aktiviteter. Gruppen tilbyder en madordning til
nybagte familier.
Helt tilbage i 1600-tallet kendes ordningen med barselspotter, som blev bragt til den nybagte mor med alskens lækkerier, for på
denne måde at støtte hende i den første tid efter fødslen.
På samme måde tilbyder gruppen at bringe mad til hele husstanden i 5 dage, enten 5 sammenhængende dage eller for
eksempel hver anden dag 5 gange. Ordningen er helt gratis og finansieres af Bytinget. Vi tager hensyn til allergier og ønsker og
leverer maden klar til at spise. Dagen efter hentes kassen med gryder og potter og en ny leveres. Nemmere kan det ikke blive.
Hvis I venter barn, er I velkomne til at kontakte os i god tid inden forventet fødsel, så vi kan aftale nærmere.
Kontakt Margit Pedersen
Straedet21@gmail.com eller 28263763
Nyeste skud på stammen er Annemi Frandsens gratis tilbud om ammevejledning:
Mit navn er Annemi Frandsen.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har siden 1996 arbejdet med syge nyfødte og for tidligt fødte børn.
Min store interesse er amning, og at kvinder, der ønsker at amme, får den hjælp, som de har brug for, for at kunne lykkes.
Derfor er jeg uddannet som ammekonsulent (IBCLC) og har været det siden 2005.
Som en del af barselstilbuddet vil jeg gerne give 5 gratis ammevejlednings timer til nybagte familier i Bisserup.
Vi aftaler selv, hvornår timerne skal være i forhold til fødslen.
Privat er jeg mor til to voksne børn og bedstemor til en dejlig pige, som er født i 2022.
Kontakt oplysninger:
Mobil: 22704247 – sms gerne inden du ringer.
Er du en af ”Os der maler i Bisserup”?
Vi har en idé!
Vi vil gerne skabe et netværk for ”Os der maler i Bisserup”
– og vi (se hvem vi er nederst på siden) vil gerne invitere dig til at være med.
Tanken bag netværket
Lige nu har en vi række idéer, det er foreløbig kun idéer, de skal i løbet af 2024 foldes ud og afprøves.
Idéen er at præsentere Bisserup som et sted, hvor vi er mange der maler.
Lige så væsentligt er det at inspirere hinanden i maleprocessen måske ved at male sammen, arrangere udstillinger sammen, lave projekter sammen eller at mødes over en kop kaffe eller et glas vin. Alle behøver ikke deltage i alle aktiviteter i netværket.
Hvis du vil være med
Hvis du laver billeder og er interesseret eller bare nysgerrig kan du komme med på netværkets mailliste. Mailisten giver mulighed for at modtage inspiration, og dele kreative idéer.
Giv besked til Kirsten (kirstenmoeldrup@gmail.com), hvis du vil med på denne liste.
Høstmarkedet 31. august kl. 10.30 – 17.00
Vi der har taget initiativet, vil gerne lave en udstilling på Høstmarkedet. Vi vil gerne invitere udøvende billedmagere, der har lyst til at udstille sammen med os til at deltage.
Hvis du vil være med til at udstille sammen med os på Høstmarkedet på Kirkeskovsskolen den 31. august, skal du give besked inden 7. juni. Giv besked til Kirsten (kirstenmoeldrup@gmail.com)
Hjerteligst
Annalisa Leonardo Pedersen, Torben Kaas Jørgensen, Birgitte Breuning, Vivi Guldagger og Kirsten Møldrup
Projekt Sundhedslandsbyer inviterer d. 14. maj kl. 16.00-17.30
til kaffe og webinar i Biskoppen. Det er gratis og alle er velkomne.
Har du brug for et mini-kursus i Excel?
Så har du som medlem af BIS´koppen mulighed for at deltage, når Berit Laustsen vil undervise os i
BIS´koppen onsdag d. 29.5 og 5.6. begge dag kl. 10-12
Du skal medbringe din egen computer med et installeret Excel-program, version er underordnet. Du skal desuden bruge et USB-stik, som vi kan lægge øvefiler ind på. USB-stikket kan du aflevere i BIS´koppen inden d. 20.5, så vi på forhånd kan lægge øvefiler ind på det. Undervisningen er gratis, men du skal betale for kopier og USB-stikket, hvis vi skal sørge for ét til dig.
Kurset kommer til at indeholde: Indtastning af tal, datoer, tekst, formatere celler, autofyld (tal og måneder), lister, autosum og andre formler, indsætte/slette rækker og kolonner, frys ruder, parentesregler, absolut/relativ cellereference, maks.-min-gennemsnit, projektmapper, udskrifttilpasning, gitterlinjer og overskrifter, sidehoved og sidefod, simple diagrammer, sortering, evt. indstillinger.
Tilmeld dig på biskoppen@outlook.dk senest d. 1.5.24
Evt. Spørgsmål kan rettes til bellaust@gmail.com eller til Berit på 30 32 53 81
Sommerfest 2024
Loppemarkedet varer fra kl. 13-15. Boden kan stilles op fra 10.30 på den del af festpladsen, der er afmærket til det, og ligesom sidste år skal I også selv sørge for afrydningen, så der ikke efterlades noget på pladsen, når festen slutter.
Nye malerier i BIS’koppen
Fernisering i Forsamlingshuset søndag 21. april kl. 14.-16
oplev den spændende kunstner Charlotte Westerlund.
VIDENSKABSFOREDRAG (SÆSONENS SIDSTE) I BIS’KOPPEN 16. APRIL KL. 19.00
Fællessang i Forsamlingshuset
FÆLLESSANG
STORE HVEDEDAGS AFTEN
Torsdag d 25.april i Forsamlingshuset kl 19.30.
Gå en aftentur på volden – drik kaffe og spis hveder i Forsamlingshuset – tyg af munden og syng med på en række dejlige forårssange – og lyt til lidt stilfærdig cafemusik.
VISEVÆRT: Søren Frederiksen
MUSIK: Olsen/Guldagger/Molsted