Koncert i Holsteinborg Kirke

Holsteinborg Fond afholder koncert, samt uddeling af Fondsmidler i Holsteinborg Kirke onsdag 2. november 2022 kl. 16.30

Kom og få en musikalsk oplevelse ved organist Niels Rabølle med opførelse af klassisk orgelstykke, og Slagelse Musikskole ved en pianist og Cellist.

Fri adgang, alle er velkomne

Venlig hilsen Holsteinborg Fond

FOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 1. NOVEMBER KL. 19.00

Vores urolige klode ved geofysiker Bo Holm Jacobsen
Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.
Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/132f
Der er gratis adgang og drikkevarer kan købes.

Chaplinklub i BIS’koppen

Chaplinklubbens næste film onsdag d. 9 nov. Kl 19.30 i B)S’koppen Frida om den mexikanske maler Frida Kahlos turbulente kompromisløse voksenliv som kvinde og hustru til en etableret berømt maler og hendes revolutionære holdning politisk og kunstnerisk.

. I den anledning vil vi gerne spise mexikanske Enchiladas: Hjemmebagt majspandekage m oksekød,ris, guacamole og dessert sammen med de medlemmer som har lyst kl. 18.30 i Biskoppen. Pris for mad: 75,- Drikkevarer/kaffe tilkøbes i Biskoppen I medbringer selv tallerkner, kniv, gaffel og kageske Vi bruger Biskoppens glas og kaffekopper Tilmelding til Annalisa 26 25 94 49 Inden Fredag d. 4 november.

 

plakater tegnet af Mikkel Corint

Vi har fået trykt disse flotte plakater tegnet af Mikkel Corint i forskellige størrelser, og nu vil vi gerne sælge dem til fordel for Bytinget.
Vi har dem i disse størrelser:
A3 – farve – 200 kr.
A3 – sort/hvid – 200 kr.
A4 – farve – 100 kr.
A4 – sort/hvid – 100 kr.
A5 – farve – 2 stk. 50 kr.
Plakaterne kan efter forudgående aftale købes og hentes hos Alice på Strædet 12 (tlf. 25565404) eller hos Lillan på Strædet 24 (tlf. 53804408), og der kan betales med mobilepay eller kontant.
På vegne af Bytingets Arbejdsudvalg
Lillan Garby og Alice Jelen

Fernisering i Bisserup Forsamlingshus,

Fernisering i Bisserup Forsamlingshus, søndag d. 30. oktober kl. 14-16

Den lokale kunstner Torben Kaas udstiller sine skønne malerier i forsamlingshuset november og december. Strandhuse og abstrakte indtryk fra Bisserup er stadig i fokus. Torbens malerier kan også ses i gallerier rundt omkring i landet. Følg med på www.torbenkaas.dk Der er fernisering i Bisserup Forsamlingshus, Skafterupvej 184, 4243 Rude søndag d. 30. oktober kl. 14:00 – 16:00. Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Danmarks førende kunsttidsskrift Kunstavisen skriver om Torben Kaas´ billedverden: ”Lyset synes næsten at komme indefra – Man aner motivet: et eller flere små huse. Gamle huse, måske med stråtag. Antydningen af et landskab, bakker, klitter, en sø, og så ellers himlen foroven. Det er dog ikke husene eller landskabet, der er Torben Kaas´ hovedmotiv. Det er lyset selv. Lyset, der indhyller alt i et slør af farve, udvisker konturerne og får hele billedet til at vibrere, som var det et fatamorgana i en ørken. Det føles, som om Torben Kaas overskrider naturalismen især i lys/skygge-virkningerne. Lyset synes magisk, og når han lader en skakt af hvide og lyseblå toner stråle ned over den mørke jord og den faste materie, er virkningen som i en skabelsesberetning: det guddommelige skær, der opløser Kaos på den første dag. Man kan kalde denne oplevelse spirituel, religiøs, magisk eller, hvad man nu vil. Hovedsagen er, at vi alle har haft den: betragtende en specielt pragtfuld solnedgang, et bestemt lysskær hvilende over landskabet eller solens gule stråler, der pludselig bryder igennem uvejrsskyerne. Selv for en højteknologisk sjæl i det 21. århundrede er sådanne oplevelser stadig bjergtagende. Når man ser på Torben Kaas´ malerier, genoplever man de magiske øjeblikke, man selv har haft i naturen og landskabet. Man digter med, man husker, og man glædes. Dette er universelle malerier med universelle referencer”.
Udstillingsgruppen

Videnskabsforedrag u BIS’koppen tirsdag d, 25, oktober kl. 19.00

Søvn og immunforsvaret ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum
Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme – som narkolepsi – kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?
Læs mere om foredraget her https://ofn.au.dk/sted/
Der er offentlig adgang. Drikkevarer kan købes.

Foredrag / samtale om Dostojevskijs roman ”Brødrene Karamazov” ved journalist, anmelder og forfatter Marie Tetzlaff,

torsdag den 27. oktober kl. 19.30 i BIS’koppen.

Den 27. oktober i BIS’koppen i Bisserup skal det især handle om ‘Brødrene Karamazov’, Dostojevskijs sidste roman og af mange betegnet som verdens bedste.

Samtalen mellem Marie Tetzlaff og tilhørerne vil dog også handle om udfordringerne ved at oversætte russisk litteratur fra 1800-tallet til nutidens danske læsere, ligesom det vil være muligt at stille spørgsmål om Rusland i dag og den aktuelle situation.

Alle er velkomne til en spændende og lærerig aften. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Holsteinborg lorles menighedsråd

 

Bisserup byder nye borgere velkommen

Søndag den 6. november indbydes alle nye borgere i Bisserup til et velkomstmøde i Bisserup Forsamlingshus kl 10.00 – 12.00.

Invitationen gælder alle, som har helårshus, fritidshus eller sommerhus i Bisserup, og som gerne vil præsenteres for Bisserups mange tilbud om at være såvel deltager- som medskaber af byens sociale og kulturelle liv.

I det sidste år har Velkomstgruppen – bestående af 5 gæve bisseruppere – besøgt alle adresser i byen, som har fået nye beboere i 2022. Det er en stor glæde at komme på besøg og opleve, at vi bliver godt modtaget. Vi har bl.a. ”Velkommen til Bisserup” og et kuponark med gavekort til en række af byens foreninger og forretninger med, når vi kommer på besøg.

I ”Velkommen til Bisserup” beskriver vi bland mere Bisserup Byting og det arbejde, som udføres under den paraply.

Hvis du er ny i Bisserup, eller hvis du har boet her et stykke tid og først nu har tid og lyst til at få noget at vide om det sociale og kulturelle liv i byen, skal du endelig tilmelde dig mødet.

Du er også velkommen til at kontakte os for besøg. Vores adresser står i ”Velkommen til Bisserup”.

Du kan læse ”Velkommen til Bisserup” på http://www.bisserup.dk/velkommen-til-bisserup/

På vegne af Velkomstgruppen og Bytingets arbejdsudvalg

Kirsten Møldrup

Tilmelding er nødvendig, skriv til: Kirstenmoeldrup@gmail.com