FÆLLESSPISNING PÅ STRANDENGEN VED BØDEHUSET 

HUSK, HUSK, HUSK  

NU ER DET MULIGT AT SKRIVE SIG PÅ TILMELDINGSLISTEN TIL FÆLLESSPISNING  

DEN 9. JUNI KL. 18  

TILMELDINGSLISTEN HÆNGER TIL VENSTRE VED INDGANGEN TIL KONTORET I BRUGSEN 

 MEDBRING SELV: 

NOGET AT SIDDE PÅ
SERVICE OG GLAS
KAFFE/TE
GODT VEJR

RESTEN SØRGER MADHOLDET FOR  

PRISEN ER 90 KR. FOR MENUEN – BØRN UNDER 12 ER GRATIS 

 

Sommerfest/bålhytte- fødselsdag i Børnebissen

Vi fejrer bålhyttens 1 års fødselsdag Fredag den 2. juni kl. 14.30-16.30

Til arrangementet vil der være leg og hygge i haven, og der vil blive serveret kaffe, kage og saftevand i bålhytten.

Det vil også være muligt at købe Børnebisse-plakaten samt muleposer med samme print. Og der vil blive lanceret en lille surprise fra samme kunstner.

I kan tilmelder jer hos Børnebissens personale ved fremmøde eller på telefon: 23 91 55 45. Alle er velkomne! Vi glæder os til at se jer og fejre vores dejlige Børnebisse. SU 29/5/23.

Se Plakaten her:
bålhyttefest BYEN

O B S KLOAKERING AF SKAFTERUP BY KLOAKERINGEN AF SKAFTERUP BLIVER DESVÆRRE FORSINKET.

VI KAN IKKE OVERHOLDE DEN LOVEDE TIDSFRIST DEN 15. MAJ FOR GENÅBNING AF SKAFTERUPVEJ GENNEM BYEN. PÅ GRUND AF GRUNDVANDS UDFORDRINGER OG MANGE UKENDTE LEDNINGERS PLACERING I FORHOLD TIL DET OPLYSTE, HAR ARBEJDETS FREMDRIFT IKKE VÆRET SOM PLANLAGT. DESUDEN ER AFTALT MED NÆSTVED KOMMUNE, AT ASFALTBELÆGNINGEN GENNEM BYEN SKAL UDSKIFTES PÅ STØRRE STRÆKNINGER I FULD BREDDE. COLAS, DER SKAL UDFØRE ASFALTARBEJDET, KAN FØRST INDSÆTTE MASKINER OG MANDSKAB DEN 30. OG 31. MAJ. SKAFTERUPVEJ VIL DERFOR FØRST BLIVE ÅBNET FOR GENNEMKØRENDE TRAFIK FREDAG DEN 2. JUNI. VI BEKLAGER MEGET DE GENER SELVE ARBEJDET OG NU UDSÆTTELSEN AF GENÅBNINGEN HAR GIVET.

NK-SPILDEVAND A/S

FORÅRETS SIDSTE VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 25. APRIL KL. 19.00

Myrer ved insektforsker Joachim Offenberg
Myrerne er på flere måder mere succesfulde end mennesket. De organiserer sig i store samfund som superorganismer og de opfandt landbruget længe før vi gjorde. Du vil også høre om hvordan vi kan udnytte myrerne til biologisk bekæmpelse af skadedyr.
Læse mere på https://ofn.au.dk/sted/
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevare kan købes.

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 18. APRIL KL. 19.00

Fremtidens RNA-medicin ved RNA-forskerne Mette Malle og Jørgen Kjems
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
Læse mere om foredraget på https://ofn.au.dk/sted/.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 28. MARTS KL. 19.00

Stjernernes vilde liv ved astrofysikerne Mia Sloth Lundkvist og Hans Kjeldsen
Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.