Plantebyttedag i BIS’koppen

Lørdag den 14. oktober kl. 10-13

Sæt meget gerne et skilt ved dine planter, så andre kan læse, hvilken plante du har med. Det er gratis både at komme med og hente planter.

BIS’koppens Café er som sædvanlig åben fra kl. 10-13.

Alle er så hjerteligt velkomne til begge dele.

OBS!!

Af praktiske årsager flyttes Toner fra Filmen søndag den 24. kl. 15.00 til BIS`koppen.

BORGERMØDE I FORSAMLINGSHUSET  

BORGERMØDE I FORSAMLINGSHUSET DEN 2.OKTOBER KL. 17-18.30 

FLEXBOLIGER 

Slagelse Kommunes administrationsgrundlag for flexboligtilladelser skal genvurderes, og i den anledning ønskes nogle svar fra lokalrådene.

Bytingets arbejdsudvalg vil derfor gerne kende til jeres holdninger, før vi svarer på disse 3 spørgsmål. 

1.Hvad er jeres erfaringer med flexboligordningen i jeres lokalsamfund? Hvordan har den påvirket den lokale udvikling? Hvilke fordele og ulemper ses i forhold til de givne flexboligtilladelser?

  1. Har I – på baggrund af jeres erfaringer- holdninger til, om flexbolig- tilladelsen skal gives til personer eller til boligen?
  2. Har I kommentarer til det faktum, at ca. halvdelen af flexboligtilladel- serne er givet til boliger, der ligger mindre end 300 meter fra kysten? 

Mødet indledes af en medarbejder fra Kommunen, der vil klæde os på med fakta omkring flexboligordningen. 

Vel mødt

Bytingets Arbejdsudvalg

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN

VIDENSKABSFOREDRAG I BIS’KOPPEN TIRSDAG 26. SEPTEMBER KL. 19.00
Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden? ved DNA-forsker Eske Willerslev
Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.
I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Der er offentlig og gratis adgang. Drikkevarer kan købes.

Chaplinklubben

Så er det ved at være tid for første film i Chaplinklubben i denne sæson.

Mandag den 25. september klokken 19.30 vises filmen: Death at the Funeral, som er en afsindig sjov film om en dysfunktionel familie, som samles for at sørge over deres patriarks bortgang. Daniels far er lige død og det eneste han vil, er at gennemføre begravelsen, som planlagt, men det er ikke nemt med en tosset familie.
Filmen bliver vist i Biskoppen, hvor der er åbent fra kl 19.00 og mulighed for køb af øl, vin eller sodavand.
 
Prisen for 3 film i filmklubben er 60 kr – og alle er velkomne – I dukker bare op.
 
På gensyn – filmudvalget

Fernisering med Silja Salmistu i forsamlingshuset 10/9 2023

Silja Salmistu fortæller om malerierne og måden de er fremstillet på, hvilket oftest er i tørpastel og pastelkridt. Silja Salmist er født og opvokset i Estland, uddannet på Tartu Kunstskole samt Tartu universitetet. Silja Salmistu har siden 1987 udstillet i adskillige lande i Europa, USA og Kina. Hendes pastelmalerier har vundet flere internationale priser og findes i samlinger i hele verden.