Gennemse Forfatter

Lykke Jensen

Indvielse af BIS’koppen!

Så kom den dag, vi så længe havde glædet os til: Huset er færdig renoveret. Vi synes selv, det er blevet så flot.

De indbudte gæster kom og nød at være sammen med os i glæden over det færdige arbejde.

En stor tak til Kommune, fonde, håndværkere, – og ikke mindst alle de medlemmer, frivillige, sponsorer og købere af støttebeviser, der har gjort denne dag mulig.

Nu glæder vi os til at vise huset frem for alle andre!

Fra lørdag d. 3/10 kl. 10-13 er frivillig-café igen åben for gæster, der vil komme og drikke en kop kaffe/te med hjemmebag samt få en snak om stort og småt, og derefter tirsdag og torsdag kl 14-17.

Vi håber også, vi kan få en strikkecafe i gang, lige som billard er på vej.

Men vi er åbne for alle gode ideer med hensyn til brugeen af huset.

Så mød endelig op og få en snak med os om mulighederne.

BIS’koppen åbner indendørs

Kære medlemmer af BIS’koppen

Hurra-hurra!!!

Nu er det endelig kommet så vidt, at vi kan åbne caféen for indendørs servering. Dette sker fra lørdag 3. oktober kl. 1000. Der vil også være en lejlighed til at se de fine renoverede lokaler.

Vi overholder naturligvis myndighedernes anbefalinger omkring COVID-19. Bestyrelsen godt hjulpet af cafeværterne vil tilsikre at dette sker.

Vi håber mange nu igen vil aflægge BIS’koppen et besøg vil for at få en kop kaffe/te med tilbehør samt en snak.

Det næste nyhedsbrev kommer snarest.

På bestyrelsens vegne og med venlig hilsen

Kim Marker

 

Ved årets strandrensning mødte mange “gamle” som nye bisseruppere op og kunne nyde det gode vejr til arbejdet. Dejligt at så mange værner om vores lille sted.

Fernisering nu på søndag d. 6. september kl. 14-16. i Bisserup Forsamlingshus

 med den anerkendte kunstner Per O., som især blev kendt for sine præmierede illustrationer til Harry Potter-bøgerne, men som i sit kunstneriske univers spænder utrolig vidt.
Udstillingen med Per O i foråret blev desværre udsat pga. corona, så vi er utrolig glade for, at udstillingen nu endelig er en realitet. Per O vil selv være til stede, og der vil som altid være mulighed for at købe lodder og dermed kunne tage hjem med et af hans værker. Den lokale presse har svigtet med omtale, så vær sød at dele budskabet, så så mange som muligt får muligheden for at besøge ferniseringen.
Knud Strandby, Udstillingsgruppen

Forsamlingshuset er et fantastisk hus.

Centralt i Bisserup med campingpladsen på den ene side, og multibanen på den anden side, ligger vores fantastiske forsamlingshus med fin adgang til havet.

Huset er stort, lyst, velrenoveret og praktisk udstyret med alt til fest og arrangementer.

Det bliver flittigt brugt, men der er altid ledige dage og weekender at få, og i disse Covid-19 tider har det desværre stået tomt ofte. For økonomien betyder det, at det overskud vi plejer at lave til forbedringer og nyanskaffelser, i 2020 bliver til et underskud. Det kan vi sagtens klare et enkelt år, men vi håber meget at den normale udlejning vender tilbage i 2021. Det gør den kun hvis os der bor i Bisserup sørger for at bruge huset og husker at fortælle venner og bekendte, at her har vi et fantastisk forsamlingshus.

En måde at støtte forsamlingshuset på er også at købe et andelsbevis. Det koster 500 kr. som et engangsbeløb, og man får en klækkelig rabat på lejen når man har et andelsbevis.

Hvis du vil købe et andelsbevis, eller leje forsamlingshuset, så ring til Lisbeth Højgård på Tlf. 20401443 eller skriv lisbeth@jltryk.dk

Forsamlingshusets generalforsamling afholdes tirsdag den 1. september kl. 19.30.

BIS’koppen

Kære bisseruppere. Så blev BIS’koppens køkken færdigt, og vi benytter lejligheden til at åbne en Græsplæne-cafe.
Lørdag den 22.august fra kl 10-13 er Sanne og John cafeværter på græsset bag ved huset. De serverer fra det nye køkkens bagudgang og sørger for afspritning og  god afstand ved borde og stole.

indtil håndværkerne er færdige er  udendørscafeen på den modsatte side af huset

Fremover er græsplæne-cafeen åben i den “gamle” åbningstid: tirsdag og torsdag 14-17 og lørdag 10-13, men lukker selvfølgelig på dage med regn og rusk.
Venlig hilsen
BIS’koppens bestyrelse

Generalforsamling i Bissserup forsamlingshus

Der indkaldes hermed til udsat ordinær generalforsamling i Bisserup Forsamlingshusforening.
Tirsdag d. 1. september kl. 19.30 2020 i Forsamlingshuset. 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Regnskab 2019.
  4. Budget 2020.
  5. Indkomne forslag, som skal formanden i hænde senest d. 25. august.
  6. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen. På valg er Lisbeth Højgård og Jacob Borello Carlsen
  1. Valg af 2 suppleanter. På valg er Erika Nielsen og Søren Frederiksen
  1. Valg af 2 revisorer. På valg er Toni Andersen og Yngve Christensen
  1. Valg af 1 revisorsuppleant. På valg er Ejvind Christensen
  1. Eventuelt

P.b.v. Jacob Borello Carlsen