BISSERUPVALSEN

2003

Åh blot at vandre ved havet når dagen
har solskin og saltvand i sind.
Bådene danser på bølger så lette
og briserne stryger om kind.
Mod horisonten står solfyldte sejl
over engene måger i hvirvlende flugt.
Her har du stranden og havet og himlen -
i Bisserup er der så smukt.

Åh blot at vandre i skove så svale
i træernes skygge og ly.
Standse i skovbrynet - se over marker
som omfavner Bisserup by.
Flammede tegl imod stråtækte huse,
som tiden så nænsomt har ladet i ro.
Her er det nye, og her er det gamle -
i Bisserup, der vil jeg bo.

Tekst og musik: Frank Guldagger