Efter flere års godt samarbejde med Rude beboerforening, lokalrådet for Ørslev og omegn, Venslev lokalråd, Glænørådet og Slagelse Kommune, kan vi nu præsentere den Lokale UdviklingsPlan, LUP’en for lokalområdet: Bisserup, Rude, Venslev, Ørslev og Glænø. Vi byder på en let brunch og præsenterer planens visionsområder: BOSÆTNING, INFRASTRUKTUR, SKOLEN, NATUREN, KULTURHISTORIEN OG FÆLLESSKABER på 6 store plancher i BIS’koppen. Planen er dynamisk, og alle kan få indflydelse på, om det er den vej, vi skal. Vi håber derfor, at du/I har tid til at komme forbi BIS’koppen, Holsteinborgvej 224, og få en snak med arbejdsudvalget og naboen. Mon du/I er enige i den udvikling i vores område, som LUP’en peger på?
Venlig hilsen Bytingets arbejdsudvalg.