Sankthansaften i Bisserup den 23. juni 2022
Traditionen tro fejrer vi midsommeren med et festligt Sankt Hans arrangement i Bisserup.
Der vil være fuld varme på grillen på strandengen ved Bisserup Havn kl 19.00, hvor alle er velkomne til at møde op med egen mad og egne drikkevarer. Tag også et tæppe eller bord/stol med til at sidde på.
Lidt før kl. 21.30 begiver vi os med fakler og lanterner i samlet flok til bålpladsen på pynten.
Lokale musikere spiller og Bytinget sørger for grill, fakler, lanterner og sanghæfter og en enkelt lille heks.
Vi tænder bålet kl. 21.30
Årets båltaler er Anette Petersen, skoleleder på Kirkeskovsskolen
Bisserup brandberedskab er traditionen tro brandvagter.
OBS Bålet bliver ”bygget” i år. Der er derfor ikke behov for, at bisseruppere som tidligere år leverer brandbart bålmateriale.
På vegne af Bytingets arbejdsudvalg Lillan Garby og Alice Jelen